10 Metaller

Metaller

 
Cykler
Dåser af metal rengjorte
Gril, metal
Gril, engangs
Græsslåmaskiner, uden olie
Haveredskaber, jern
Jern
Magneter
Møbler af metal
Radiatorer
Skrivemaskiner, ikke elektriske

Nej tak!
Nej tak:
Køleskabe og frysere
Opvaskemaskiner
Porcelæn og keramik
Bilbatterier

Hvad sker der med det?

Det afleverede gamle jern og metal køres til en skrotvirksomhed, hvor en "shredder-kværn" deler metallet i små stykker. De små stykker bliver sorteret i magnetiske og ikke-magnetiske metaldele, samt i en resterende bunke bestående af gummi, plast, glas osv.
Derefter sendes metallerne videre til forarbejdning på fabrikker, hvor det bliver yderligere sorteret. Fx sorteres aluminium fra kobber og messing, så alt kan blive smeltet om og brugt igen som råvarer. Nu kan det gamle jern og metal indgå i produktionen af nye metal- og stålprodukter, fx i cykler, køkken- og haveredskaber eller biler, men også mindre ting som dåser og låg af forskellige slags.


OBS

Ingen gasflasker og pulverslukkere i denne container. De skal afleveres som farligt affald.

Metaldåser må gerne stilles i containeren i en klar pose eller sæk. Herved undgås, at de triller ud på vejen i blæsevejr.

Vil du vide mere

  • På Dansk Stål Instituts hjemmeside kan du finde mere viden om stål og genanvendelse.
  • Aluminium er det mest anvendte ikke-jernholdige metal. Ved at genanvende aluminium, sparer man op til 95 procent af den energi, der skal bruges til at fremstille nyt aluminium. Samtidig sparer man atmosfæren for mere end 9 tons CO2, når man genanvender 1 ton aluminium. Se artikel om genanvendelse af aluminiumsdåser her.
  • Formidlingsprojektet "Ting Taler - børn, klima og skraldekunst" har til formål at give verdens børn mulighed for at blive hørt i den globale klimadebat. På hjemmesiden finder du informationer om bl.a. jern og stål og aluminium
  • www.affaldetsvej.dk kan du se film om, hvordan dit metal-affald bliver til nye produkter.