Restaffald
Odense Renovation tager sig af restaffald fra Odenses erhvervsliv. Restaffald kaldes også for 'dagrenovationslignende affald' og er den rest, der bliver brændt, fordi den ikke kan genbruges, ikke er miljøfarlig og ikke kræver særlig behandling.
Alle virksomheder med dagrenovationslignende affald skal have en beholder til denne type affald. Små beholdere under 1 m3 stilles til rådighed og tømmes af Odense Renovation A/S, mens større beholdere også kan tilbydes af andre private affaldsindsamlere. Uanset hvem der kommer og tømmer, skal affaldsbeholderens størrelse passe til virksomhedens affaldsbehov.
Eksempler på restaffald
- Madaffald i form af kasserede fødevarer, madrester og produktionsrester
- Ikke genanvendelig emballage, som fx mælkekartoner, pizzabakker og æggebakker
- Snavset køkkenrulle, servietter, papir og pap
- Engangsservice, bleer og støvsugerposer
- Ikke rengjort plast- og metalemballage, som fx ymerbøtter og makreldåser
- Indpakket og afkølet sod og aske
Alt pap og papir, der har været i berøring med madvarer, er restaffald og kan ikke genbruges.
Som udgangspunkt tømmes affaldsbeholderen till dagrenovationslignende affald hver 14. dag. Har din virksomhed brug for en ekstratømning, kan det bestilles her. Har din virksomhed behov for hyppigere tømning, kan du ringe eller skrive til en af vores affaldskonsulenter og lave en aftale.
Størrelse efter behov
Affaldsbeholderen skal tilpasses virksomhedens affaldsbehov. Alt efter behov kan vi opstille større eller mindre containere, vippecontainere, mobil- eller centralsugsanlæg eller en komprimatorcontainer. Hvis du ønsker råd og vejledning, så kontakt affaldskonsulenterne Jesper Mogensen jm@odenserenovation.dk på 63 13 82 77 eller Lars T. Hansen lth@odenserenovation.dk på 63 13 82 22.